Lokale radio- og tv-stationer bør sætte gudstjeneste-transmissioner ind i en lokal ramme ved at referere til lokale begivenheder og interviewe lokale deltagere, foreslår Mediesekretariatet.
Af Svend Løbner, journalist
Lokalradioer skal bringe mindst én times lokalt indhold hver uge. Lokal-tv skal bringe mindst 80 procent lokalt indhold. Reglerne trådte i kraft 1. januar 2018 og skal opfyldes, hvis stationerne skal beholde deres sendetilladelser. Derfor debatteres det rundt i landet, hvad lokalt indhold er. Og blandt kristne stationer, om for eksempel gudstjenester er lokalt indhold.
Den Kristne Producent Komité inviterede to fuldmægtige fra Mediesekretariatet til at redegøre for reglerne ved sammenslutningens årsmøde for nylig.
Ingen begrænsninger i emner
– Er det lokalt indhold, hvis man optager bag kirkedøren? Det kommer an på, hvad der bliver sagt!
Sådan tog Thyge Moos og Anne Bjerg Christensen fra Mediesekretariatet under Kulturstyrelsen fat på emnet ved årsmødet den 21. april.
Anne Bjerg Mikkelsen forklarede om religiøse og idébaserede indslag:
– Der er ikke nogen begrænsninger i forhold til emner. Man kan derfor sende programmer om politik, religion, hobby osv. Men hvordan bliver det behandlet? Udsendelsen kan sagtens leve op til lokale krav, hvis den lokale vinkel fremhæves. Det er ikke på forhånd undtaget fra at kunne være lokalt indhold, bare fordi det er religiøst indhold.
Svaret på om gudstjenester kan være lokalt indhold er således lidt kryptisk, indrømmede hun:
– Det kommer an på, hvordan man vinkler det, og hvad der bliver sagt. Hvis man gerne vil være på den sikre side, kan man efter gudstjenesten tilføje et fem minutters interview med præsten eller en af gudstjenestedeltagerne. Dermed får man en mere lokal vinkel frem.
Må ikke være for generelt
Gudstjenester er altså ikke undtaget fra at være lokalt indhold, bare fordi det er religiøst. Man må godt sende religiøst indhold, og det kan sagtens være lokalt indhold, fremhævede Anne Bjerg Christensen.
Men det er svært at definere en klar grænse. Derfor havde hun to eksempler med: et med lokalt indhold og et, hvor det ikke er lokalt indhold.
Eksemplet på ikke-lokalt indhold kommer fra Vesterbro Lokal-tv, hvor programserien ”Esoterisk hjørne” bestod af studieinterviews om clairvoyance, drømmetydning, tarotkort osv.
– Nævnet fandt, at der ikke var tale om lokalt indhold, fordi emnet blev vurderet til at have generel interesse for befolkningen. Der var ikke nogen lokal vinkel på det, hverken i forhold til emner eller gæster. Det var ikke tydeligt for seerne, at dette var lokal-tv. Det var mere generelt. Og derfor fandt de, at det ikke var lokal-tv, fortæller Anne Bjerg Christensen.
Skal være interessant for lokalbefolkningen
Et eksempel på lokalt indhold kommer fra TV Alternativ. Programmet består af et interview med en præst fra Brødremenigheden i Christiansfeld. Ud over at de talte om Brødremenigheden, talte de også om, hvad den havde af betydning for byen.
– Dér fandt nævnet, at det var lokalt indhold. For dér fik man fremhævet en vinkel om, hvorfor dette må være interessant for befolkningen i det lokale område.
De to eksempler illustrerer, at religiøst indhold fint kan regnes for lokalt indhold, men at det også kan være så generelt, at seerne bliver i tvivl om, hvorvidt det over hovedet er lokal-tv.
Anne Bjerg Christensen pointerede, at indholdskravet for lokal-tv også gælder for lokalradio – selv om rammerne er forskellige. Det er altid en god idé at understrege den lokale betydning og tilknytning i programmer, der handler om generelle emner.
Kommer an på, hvad præsten siger
Men det kan være svært at afgøre, hvornår en gudstjeneste er lokalt indhold. Den foregår lokalt, og der bekendtgøres om lokale arrangementer. Hvor går grænsen? ville en tilhører vide.
– Man må have alle de holdninger, man vil, forklarede Thyge Moos fra Mediesekretariatet. Men da nævnet har ikke afgjort sager om gudstjenester i radioen endnu, ved vi det faktisk ikke, indrømmede han. Derfor:
– Det korte svar er: det kommer an på, hvad der bliver sagt. Men nævnet har ikke afgjort præcis, hvor grænsen går, når vi bevæger os ind i kirkerummet, sagde Thyge Moos.
Og Anna Bjerg Christiansen tilføjede:
– Det er som nævnt en god idé at lave et interview med præst eller deltager efter gudstjenesten. Eller bare en ramme omkring det, hvor man også introducerer gudstjenesten, så det ikke bare er ren transmission. At der kommer et mere journalistisk præg ind over det.
Thyge Moos supplerede:
– Måske kommer det også lidt an på, hvad præsten siger. For som eksemplet med ”Esoteriske hjørne” viser: Hvis man taler abstrakt om et religiøst emne, dvs. hvis præsten blot prædiker generelt ud fra teksten, kan det være, at nævnet finder, at det ikke er lokalt indhold. Men hvis præsten, idet han henvender sig til lokale tilhørere, ringer lokalområdet i spil i sin prædiken, så vil det tendere mere imod at være lokalt indhold.
– Det er ikke nok, at gudstjenesten er optaget lokalt. På tv kan det være ok, for her kan man se, at det er optaget lokalt, men i radioen kan det være sværere at gennemskue, konkluderede Thyge Moos.
Anne Bjerg Christiansen uddybede reglerne for lokalt indhold her, Thyge Moos fortalte om regler, der skal dæmme op for skjult reklame.
Det følger vi op på her på hjemmesiden.