Oliver er frivillig på Arkens Radio i Esbjerg. Her lærer han at indspille programmer og præsentere musikønsker. Det er spændende, siger han.

– Jeg syntes, at det er spændene, og at man kan se, at man bliver bedre til at være i radioen efterhånden. I begyndelse er man jo lidt nervøs.

Det fortæller Oliver Møller Larsen, der arbejder frivilligt i Arkens Radio i Esbjerg. Han er 21 år og læste om stillingen som volontør i avisen Tro & Mission. Han bor i Hviding ved Ribe, hvor hans familie opfordrede ham til at søge stillingen.

Og nu er han i fuld gang med at lave radioudsendelser.

– Jeg er begyndt at være med i morgenkrydderen, som er direkte, sammen med Bent eller Mie, fortæller han til Arkens nyhedsblad.

Bent Larsen er radioens daglige leder og Mie Sundgaard er diakonal medarbejder i Arken, som er et værested for mennesker ”i åndelig og menneskelig nød”. Værestedet støtter udsatte borgere gennem samtaler, besøg, andagter, radiomission og støtte til at gå i behandling for misbrug.

Arken ejes af Luthersk Mission. Ud over de to ansatte er der ca. 40 frivillige tilknyttet Arken.

En af dem er Oliver, som nyder at være ”på” i radioen:

– De første dage kiggede jeg bare på, men efter nogle gange, skulle jeg også præsentere nogle af sangønskerne. Jeg syntes at det er spændene, siger han

– Ellers er jeg også begyndt at blive oplært i at indspille programmer, som andre laver derhjemme og sender til vores computer.

Oliver kigger også ind i Arkens café og får en snak med de besøgende.

– Der er rigtig mange nye mennesker, jeg skal lære at kende. De har taget godt imod mig, siger han.

Læs mere om Arken her.