Ny analyse af mediers dækning af islam og muslimer afslører, at man bruger kilder udenfor trossamfundet, at man fokuserer på den rigide tolkning af religiøse tekster og at artiklerne stort set kun omhandler nogle få yderligtgående grupperinger.
Udsendelserne ”Moskéerne bag sløret” på TV2 medførte en politisk mediestorm i 2016, som i meget høj grad har præget danske mediers omtale af islam og muslimer i Danmark.
Det fremgår af en medieanalyse, som netavisen Sameksistens.dk har udarbejdet på baggrund af en gennemgang af syv dagblades netaviser i tre perioder af 2016. I de tre perioder er der i alt bragt 241 danske nyhedsartikler, hvori ordene ”islam” og ”muslim” indgår.
Islam er det største trossamfund uden for Folkekirken, men stadig en religiøs minoritet. Mediers tematisering, vinkling og kildebrug i behandling af muslimers tro og praksis kan meget vel gå hen og blive måden, hvorpå journalister og redaktører behandler andre religiøse minoriteter.
”Moskeerne bag sløret” sætter dagsordenen
Over halvdelen af artiklerne i medieanalysen handler nemlig om muslimers tro og praksis, som det udspiller sig i privatlivet, i moskéer og i andre sammenhænge. Det gælder 58 procent af de analyserede artikler.
Hovedparten af disse artikler har forbindelse til tv-serien ”Moskéerne bag sløret”, der blev vist på TV2 i begyndelsen af marts 2016. Hele 88 procent af artiklerne handler om de emner, der blev taget op i tv-udsendelserne og i den debat, der fulgte i de følgende uger.
Men hvilke kilder få taleret? Det er i overvejende grad politikere og eksperter, der udtaler sig om muslimers tro og praksis (54 procent). Her er det Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti, der oftest citeres. Kun en tredjedel af kilderne er selv muslimer – enten religiøse eller sekulære muslimer (32 procent).
Det samme kan nemt blive tilfældet, hvis aktive, bibeltro kristne kommer i mediemøllen med noget kontroversielt, nemlig at medier har en tendens til at krybe udenom den varme grød og snakke med meningsdannere og eksperter mere end dem, det hele handler om.
Journalister spørger kun et fåtal
I medieanalysen er det nemlig kun ganske få muslimer, der får lov til at tegne mediebilledet af islam i Danmark. Blandt de ti mest omtalte personer og organisationer i netavisen Sameksistens.dk’s analyse er der ganske vist fire moskéer og muslimske organisationer, men de repræsenterer kun et mindretal af danske muslimer.
De fire – Grimhøjmoskéen, Fredens Moské, Hizb ut-Tahrir og Det Islamiske Trossamfund – har tilsammen nogle få tusinde medlemmer. Til sammenligning bliver for eksempel Muslimernes Fællesråd kun omtalt i to artikler, selv om paraplyorganisationen ifølge egne oplysninger har mellem 30.000 og 35.000 medlemmer og dermed er den største muslimske organisation i Danmark.
Medier taler OM – ikke MED – muslimer
Er det et problem? Ja! Det mener undersøgelsens forfatter og redaktør for Netavisen Sameksistens.dk, Bent Dahl Jensen:
– For det første er det et problem, at der i artikler om islam bliver talt meget om muslimer og i mindre grad med muslimer. Det er udtryk for manglende respekt og anerkendelse af mennesker, der tilhører den næststørste religion i Danmark, siger han og fortsætter:
– Det ensidige mediebillede bidrager til at give befolkningen et fortegnet, generaliserende og fordomsfuldt billede af islam og muslimer.
Kristne udstilles ikke i samme omfang
Der har også fra tid til anden været megen medieomtale af yderligtgående kristne grupper. Men det fører ikke til, at disse gruppers holdninger og praksis overføres på alle andre kristne i landet, siger Bent Dahl Jensen. Og det skyldes efter hans mening at hovedparten af danskerne har et vist kendskab til kristendom og kirke. Derfor har de noget at sammenligne med, når de møder kristne, der markerer sig med holdninger eller en praksis, der for eksempel adskiller sig fra Folkekirken, siger han.
– Men hovedparten af befolkningen har ikke et tilsvarende kendskab til islam. Mange har ikke ret meget at sammenligne med, når de præsenteres for mediernes historier om islam og muslimer. På den baggrund kan der let opstå misforståelser og fordomme, slutter Bent Dahl Jensen og opfordrer derfor mediebrugere til at være kildekritiske.
Medieanalysen omfatter syv dagblades netaviser: Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Politiken. Analysens 241 artikler er fordelt på tre perioder: 1.-10. marts, 1.-10. juni og 1.-10. september 2016.
Hvad enten man læser avis, ser tv, hører radio eller surfer rundt på netaviser og sociale medier, bør man forholde sig kritisk til det, man ser og læser. Disse spørgsmål kan styrke den mediekritiske bevidsthed:
- Hvem er kilderne? Er der en alsidig fordeling af kilder?
- Har kilderne en bestemt dagsorden, de vil fremme?
- Kan der være skjulte dagsordener bagved det, der bliver sagt?
- Hvad er fakta – og hvad er gætterier?
- Bliver der brugt førstehåndskilder? Som udgangspunkt vil det være oplagt at spørge en muslim, hvis man vil vide noget om islam. Tilsvarende spørger man jøder, hinduer og kristne, hvis man vil vide noget om deres religion. Og man bør ikke kun spørge én, men flere kilder, da der inden for alle religioner findes forskellige tolkninger af religionen, lige fra liberale til meget konservative tolkninger.
- Forhold dig især kritisk over for nyheder på Facebook og andre sociale medier. Erfaringer viser, at der bliver delt mange falske nyheder på disse medier.
Kilde: Sameksistens.dk