Aarhus d. 10.05.2021
Vedr. ophør af dispensation i forbindelse med udsendelse af nye programmer på ikke-kommercielle radio- og tv-stationer.
Undertegnede skal hermed på vegne af DKPK orientere om, at jeg i dag er blevet ringet op fra Kulturstyrelsen om, at dispensationen vedr. produktion og udsendelse af nye programmer på ikke-kommercielle radio- og tv-stationer højst tænkeligt vil blive bragt til ophør i løbet af august 2021.
Kulturstyrelsen har ikke på nuværende tidspunkt en bestemt dato, men man vil blot forberede os (alle ikke kommercielle radio- og tv-stationer) på, at dispensationen vil blive trukket tilbage (ophøre) i slutningen af sommeren – muligvis august / september.
Vedkommende nævnte ligeledes meget venligt, at Kulturstyrelsen vil ringe igen, så snart den præcise dato for dispensationens ophør er blevet forhandlet på plads og vedtaget. Og på det tidspunkt vil der sikkert også udgå en skrivelse fra Kulturstyrelsen vedr. sagen.
Dette blot til jeres orientering, så I kan begynde at forberede jer på den nye (gamle) virkelighed efter Corona-tiden og sommerferien.
God arbejdslyst fortsat 😊
Med venlig hilsen,
Tove Videbæk
Daglig leder / Formand DKPK
Nyheder
- 01 jul 2023Nyt lovforslag vil styrke lokale og regionale medier
- 29 apr 2023Årsberetning d.29. April 2023
- 30 maj 2022Den Nye Medieaftale – Den demokratiske samtale skal styrkes
- 21 feb 2022Et nyt udspil fra kulturministeren vedr. Medierne
- 06 jan 2022Medienævnet uddeler redaktionel produktionsstøtte for 2022