Når lokale radio- og tv-stationer sender programmer, der er relevante for lokalbefolkningen, får de flere lyttere og seere. Og når kirker transmitterer gudstjenester, skaber det sammenhold i sognet, siger Danmarks ny kirke- og kulturminister.
Danmarks ny kirke- og kulturminister, Mette Bock (LA), vil gerne udfordre lokale radio- og tv-stationer til at sende udsendelser, der er aktuelle og relevante for lokalbefolkningen – også selv om taleradio ikke just er det, der trækker flest lyttere lokalt.
Det står klart, da vi møder hende til et interview i Kirkeministeriet. Danmark har fået en kulturminister med et indgående kendskab til danske medier, både som programdirektør i Danmarks Radio, chefredaktør på Jyske Vestkysten og, siden hun involverede sig i politik, som medie- og kulturordfører for Liberal Alliance.
Lokale radio og tv stationer betyder meget for den lokale kultur, hvis de altså appellerer til deres lyttere og seere:
– De har meget stor betydning, men kun hvis der er nogen, der lytter, siger Mette Bock. – Hvis man laver noget, der er relevant og nærværende for de mennesker, som bor og lever i det område, man sender i, så har man også lyttere og seere. Det er ikke noget andre kan løse, end de mennesker, der sidder derude og laver udsendelserne.
En udfordring at lave taleradio
Mindst én time skal i ikke-kommercielle stationer være lokalt indhold. Og det indhold kan være meget forskelligt:
– Det er meget forskelligt, hvad det er for et indhold, man putter i et program, alt efter om du er inde på Nørrebro i København eller i Nr. Nebel i Vestjylland. Og jeg ved også, hvad der driver lyttertallene på lokalradio. Det er ikke taleprogrammer. Det er musik, der driver det. Jeg har selv oplevet som kultur- og medieordfører, at der faktisk også er lokale stationer som protesterer over, at der er krav til, at der også skal være noget lokalt. Men ellers giver det jo ikke rigtig mening. Hvorfor skulle man ellers have lokale stationer?
Og det er den udfordring, Mette Bock vil have de lokale stationer til at tage op. Send programmer med relevant indhold. Så vil I også opbygge en trofast lytterskare. Og så vil I have jeres berettigelse som lokale radio- og tv-stationer.
Plads til programmer om tro
Der er nu vide rammer for at sende programmer med religiøst indhold. Hvilken betydning har det for et lokalområde?
– Hvis man er i et område, hvor mange er kirkeligt eller religiøst interesserede, så er det jo glimrende. Det man skal med lokale stationer, er at afspejle den mangfoldighed, der er i samfundet. Man skal give mulighed for, at de mennesker, der bor i et lokalsamfund også har mulighed for at prioritere det, der interesserer dem.
– For mange vil det være relevant med trosindhold af forskellig art, og det skal der være plads til. Vi lever jo i et frit samfund, hvor man skal have lov til at samles om det, man vi samles om. Og det indebærer at man også skal have mulighed for at bruge de tilgængelige medier, der måtte være.
Gudstjenestetransmissioner skaber sammenhold
Og det vil også gælde transmission af gudstjenester?
– Jeg ser ikke nogen problemer i det. Vi kan jo transmittere fra synagoger og moskeer og alt muligt andet, så selvfølgelig skal vi også kunne transmittere fra gudstjenester. Og i øvrigt ved vi jo, at der er menighedsråd rundt omkring i Danmark, som er begyndt at arbejde med tanken om, at transmittere fra deres egne lokale gudstjenester ud i sognet. Så kan man følge med i ens egen sognekirke og ikke bare det sted en DR-sendevogn nu holder den pågældende søndag.
For Mette Bock er gudstjenestetransmissioner ikke blot envejskommunikation:
– Det er også en måde at skabe et sammenhold i en menighed på, at man har været til den samme gudstjeneste, selv om nogle har været der fysisk og siddet på kirkebænken, og andre har haft mulighed for at lytte eller måske oven i købet se med i en transmission fra den lokale kirke.
Den kirkelige midterbane
Mette Bock er selv en flittig kirkegænger og betragter sig som kristen ”på den kirkelige midterbane”, siger hun:
– Vi har en lang tradition i folkekirken for at kirken er rummelig og at der er plads til alle mulige kirkelige retninger, helt fra Luthersk Mission over Grundtvigianerne til missionsfolk og videre til Tidehverv. Det er en meget smuk tradition, at vi alle sammen kan være i det samme rum.
Og hun ser ikke forskellene som en hindring for fællesskab:
– Jeg synes, det er en stor fordel, at der er en mangfoldighed indenfor folkekirken, og at vi ser på, hvad det vil sige at være kristen. For mig at se, må der gerne være tydelige forskelle, skarpe kanter og højrøstede diskussioner. Det synes jeg kun er tegn på liv.