Programmet Hjertesag hjælper lyttere til at tale om de svære ting i livet. Radiovært Elisabeth Randeris Madsen har selv været igennem hele den psykiatriske mølle. Men samtaler ”satte tingene på plads oppe i mit hoved”, fortæller hun. Det er nærværende lokalradio.
Af journalist Svend Løbner
Hvad er god lokalradio? Når indholdet er lokalt, dvs. lavet af lokale, om lokale og til lokale. Og det er programmet Hjertesag på Radio Aadalen i Skjern. Programmet handler om menneskers trivsel, ”alt det, som kan være svært at snakke om på gaden”, siger vært Elisabeth Randeris Madsen:
– Når vi møder hinanden siger vi som regel: ”Ja, det går fint!” Vi tør ikke gå et lag dybere og tale om, hvordan vi virkelig har det inderst inde, siger hun.
Men det kan Hjertesag måske lave om på. Programmet bryder tabuer og sætter ord på tanker, de fleste vil holde for sig selv. Det er nærværende lokalradio.
Elisabeth har en fast aftale med en parterapeut og en coach om at medvirke som ”eksperter” i programmet. Og så kan folk ringe ind eller komme i studiet og fortælle.
Hjertesag sendes på Radio Aadalen i Skjern fredage i lige uger kl. 18-19.
Bror begik selvmord
Elisabeth Randeris Madsen har selv ofte haft brug for at snakke med nogen om de lidt dybere ting i tilværelsen.
– Jeg er vokset op i en familie, der ikke var særlig god til at tale om følelser. Da mon bror begik selvmord, fik vi slet ikke snakket om det sammen, fortæller hun.
Elisabeth flyttede hjemmefra som 16-årig og flyttede ind hos en kæreste, som skulle vise sig at være voldelig.
– Jeg har været ude for en masse, men jeg kom på ret køl, fordi jeg snakkede med nogen, som kunne sætte tingene på plads oppe i mit hoved. Jeg er faktisk overrasket over, hvor lidt der skal til for at komme på ret køl. Derfor laver jeg programmet Hjertesag, hvor vi taler om tingene for om muligt at blive til hjælp for andre.
Indlagt på psykiatrisk afdeling
Elisabeth kom så langt ud i tovene at hun blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Men her fik hun ikke meget hjælp. Lægen sagde blot at hun led af ”en personlighedsforstyrrelse” uden at definere det nærmere. I stedet henviste han til Google.
Men mødet med en mentor satte ”mine tanker og handlinger på plads”, som Elisabeth udtrykker det.
– Med så svært et liv, som jeg har haft, kan jeg nok også hjælpe nogen. Jeg tænkte jo selv: Var det bare det, der skulle til for at hjælpe mig?
– Jeg var et vrag. Jeg havde sådan brug for anerkendelse hele tiden. Alting blev personligt for mig: ”Hvorfor gør du det her mod mig?”, sagde jeg altid.
Kan nu hjælpe andre
I dag har hun et godt liv med mand og tre børn, fortæller hun.
– I dag har jeg meget bedre forståelse for andre mennesker. Og nu vil jeg gerne dele mine erfaringer med andre.
Ind imellem må Elisabeth og hendes lyttere lægge øre til mennesker med en forfærdelig baggrund. For eksempel da en pige ringede ind og fortalte om en opvækst med overgreb fra en alkoholisk far.
– Jeg kan sætte mig ind i hendes følelser og så kan terapeuten og coachen bidrage med det faglige. Målet er at give håb om, at man kan komme videre i livet på trods af en dårlig opvækst. Man behøver ikke at leve som offer resten af livet. Man kan søge hjælp.
Inviterer flere til at medvirke
Men programmet må ikke blive for tungt, pointerer Elisabeth Randeris Madsen.
– Jeg vil gerne lave det i stil med Mads og Monopolet, hvor der er en lethed, der gør det mere spiseligt, siger hun.
I stedet for at komme helt ud i detaljen i en hel time, får hun flere til at medvirke i samme udsendelse.
– Folk skal på banen. De skal dele deres historie, stille spørgsmål og bidrage til debatten. Et program kan for eksempel handle om, hvordan man er gode bonusforældre. Man er jo splittet når en far for eksempel vil elske alle børnene i familien, også hans kones børn fra et andet ægteskab. Men konen ønsker måske ikke det tætte forhold. Hvad gør man så?
Nyheder
- 01 jul 2023Nyt lovforslag vil styrke lokale og regionale medier
- 29 apr 2023Årsberetning d.29. April 2023
- 30 maj 2022Den Nye Medieaftale – Den demokratiske samtale skal styrkes
- 21 feb 2022Et nyt udspil fra kulturministeren vedr. Medierne
- 06 jan 2022Medienævnet uddeler redaktionel produktionsstøtte for 2022