24 mar 2017
24 marts 2017

Lokale medier oplyser blot om begivenheder

Ny undersøgelse dokumenterer, at der stort set ikke er undersøgende og dybdeborende journalistik i lokale aviser, radio og tv-stationer. Mediernes nyheder informerer først og fremmest, og fokus er ting, der sker i lokalområdet.

Af Svend Løbner, journalist

Det kræver ressourcer at sende journalister ud i lokalsamfundet og finde nyheder for derefter at analysere, perspektivere og fortælle historien med mange kilder og førsteklasses dokumentation.
Det tager tid at rapportere nyheder, som gør os alle sammen klogere, for eksempel om skattekroners vej gennem kommunekasser eller Politiets prioritering af indsatsområder. Nogle gange kan det tage op til et år at opbygge en ”sag” om for eksempel ulighed, snyd og svindel.
Det hedder undersøgende og dybdeborende journalistik. Og den slags journalistik er stort set fraværende i lokale meder, viser en ny undersøgelse, som Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har lavet for Slots og Kulturstyrelsen.
Undersøgelsen blev fremlagt på en konference om lokale og regionale medier på Nationalmuseet torsdag.

Gå ud, spørg ind, grav dybere
Ovennævnte konklusion overrasker ikke. Aviser er i krise, og lokale radio- og tv-stationer er båret af frivillige.
Alligevel kan rapporten inspirere til at gå mere undersøgende til værks. I stedet for blot at spille musik ledsaget af studieværtens kommentarer, kunne man i lokalradioen tage den bærbare optager med ud til byens torvedag og spørge de handlende om alt fra vind og vejr til aktuelle politiske begivenheder. Man kunne også gå mere målrettet til værks og finde lokale eksperter – museumsinspektøren, skolerektoren, den lokale forfatter osv. og bede om en kommentar.
I lokal-tv kunne man bevæge sig udenfor studiet og for eksempel lave interviewet i en bil, i en skov, ved en strand osv. Bare være udadgående, opsøgende, og grave et lille spadestik dybere under overfladen.

Mangler årsager og løsninger
Undersøgelsen ”Mediernes udvikling i Danmark” viser, at ”dagsordensættende, kritisk, undersøgende journalistik er stort set fraværende” i lokale nyheder. Hele tre fjerdedele af nyhederne mangler ”forklarende kontekst”.  Og den fjerdedel, der forklarer en nyheds baggrund og sammenhæng, favoriseret lokalområdet, fordi et eventuelt problems årsag og løsning placeres udenfor lokalområdet. Mangler der service på det lokale plejehjem, kan man for eksempel anføre, at det skyldes statens nedskæringer af bloktilskud til kommunen.
Undersøgelsen er foretaget blandt 28 lokale og regionale medier i Esbjerg, Fredericia og Nordfyn.

Fem fokusområder
Undersøgelsen dækker fem fokusområder og konkluderer blandt andet:

Geografi: Kun halvdelen af de lokale nyheder er relevante for borgernes tilhørsforhold i de tre lokalområder. Den anden halvdel har enten intet geografisk fokus eller handler blot om Danmark som helhed. Selv om dagblade, lokalradio og lokal-tv ønsker at være lokale, fylder ”vi-perspektivet” kun omkring en tredjedel (mellem 30 og 37 procent).

Emner: Lokale medier er gode til at dække vitale emner på traditionelle platforme som avis, radio, tv og internet (82 procent). Med vitale emner menes for eksempel kriminalitet, nødsituationer, uddannelse, miljø, transport og økonomi.

Bearbejdning: Godt halvdelen af nyhederne fremstår som oplysende servicejournalistik (32 procent), en tredjedel som såkaldt rutinejournalstik (32 procent), en sjettedel som telegramstof fra nyhedsbureauer (16 procent) og stort set intet som fokusjournalistik (0,1 procent). Journalister og redaktører mener dog, at de stadig har en kritisk tilgang til den tredjedel, der er rutinejournalistik.

Lokalpatriotisme: Lokale medier skildrer for det meste (74 procent) virkeligheden som episodiske nyheder uden forklaring om eventuelle årsager til begivenhederne. Nyhederne serveres neuralt oplysende, uden at favorisere lokale aktører. Men når årsager og løsninger kommer på bane, bliver nyhederne alligevel lokalpatriotiske, idet man som nævnt placerer ansvar udenfor lokalområdet.

Demokrati: Borgerne i de tre lokalområder ønsker information om hele viften af kommunens servicetilbud, mens medierne mest rapporter om svigt i velfærdsydelser. Borgerne vil gerne følge med i processen frem mod lokalpolitikernes beslutninger, mens journalister og redaktører blot ser politikernes meninger og uenigheder som ”mellemregninger”. Derfor er det kun politikernes endelige beslutninger, som har nyhedsinteresse, mener de.

Det vigtigste spørgsmål: Hvorfor?
Hvad kan lokale radio og tv-stationer bruge undersøgelsen til?
Undersøgelsen er et vink med en vognstang til producenterne om at bevæge sig ud af det trygge studie, ud i samfundet, ud på gaden eller ind i hjem og kontorer. Her skal de spørge dybere ind til årsager og stille det vigtigste af alle spørgsmål: Hvorfor?
For eksempel: Når et teater fremfører Skønheden og Udyret, skal mediet ikke blot referere begivenheden, men også spørge ind til, hvorfor arrangørerne har valgt dette stykke, og hvad det siger os i dag. Når en kirke for 117. gang transmitterer en gudstjeneste, skal præst eller menighedsrådsformand naturligvis spørges, hvilken betydning det har for ældre, syge, handicappede og andre, der ikke kan komme i kirke, og ja, hvad det betyder for et samfund, hvor tre fjerdele stadig er medlem af folkekirken.

Gå bag om nyheden
Lokale medier skal heller ikke være bange for at tage fat i problemer og igen spørge: Hvorfor sker det? For eksempel: Der var brand i en lade i nat. Her bør man gå bag om nyheden og spørge om årsagen: Var årsagen tørke, dårlige elinstallationer, uforsigtighed med åben ild eller hvad? Og når endnu en lokal butik må lukke, skal man ikke skyde skylden på internethandel eller store supermarkeder, men gribe i egen barm og foreslå lokale løsninger: at stå sammen om at handle lokalt i butikker, der også garanterer god service og reparation eller ombytning med et smil.
Med denne prioritering vil for eksempel lokalradioer helt automatisk opfylde et af minimumskravene for at få sendetilladelse: at mindst én time om ugen skal være lokalt stof. Og så bygger lokalradioen også bro mellem medie og borger.

Læs hele rapporten her.