
Anne-Dorte Michelsen medvirker med et åbenhjertigt interview i tv-serien Livsvalg på KKRtv. Se med her.
– Nogle gange, når jeg ikke rigtig kan få det til, mens jeg synger i kirken, kigger jeg op på orglet og siger: Gud, du må gerne give mig noget nu. Giv mig et lille pust! Og det har egentlig altid hjulpet.
Det fortæller den folkekære sanger og sangskriver Anne Dorte Michelsen i et nyt interviewprogram på den kristne tv-station KKRtv.
Hun blev for alvor kendt i gruppen Tøsedrengene, men har også indspillet en lang række soloalbums. På et tidspunkt udgav hun 2 cd’er med samler – en med sommersalmer og en med vintersalmer og sange.
– Der er ingen tvivl, når jeg synger salmerne, at jeg tror på Gud. Så møder jeg Gud, fuldstændig rent, fortæller Anne Dorte Michelsen.
Interviewet indgår i programserien Livsvalg, hvor skuespiller og tv-vært Dina al-Erhayem interviewer kendte om deres tro.
I programmet med Anne Dorte Michelsen får seerne også lov til at mærke stemningen ved sangerens kirkekoncerter.
– Da jeg startede med at synge salmer blev jeg helt rystet i min grundvold over, hvor gode de var, fortæller hun.
Se programmet her:
Nyheder
12 feb 2019Fang de unge med en podcast
05 feb 2019Radioen står foran en ny guldalder
23 jan 2019Sygdom åbnede Pers øjne for Guds nåde
17 jan 2019Ældre har taget DAB-radioen til sig
16 jan 2019Sådan så danskernes medieforbrug ud i 2018