Bornholms Kristne Radio sender alle ugedage på Internettet og forskellige frekvenser øen rundt.
En kristen stemme i den bornholmske hverdag!
Det er visionen bag Bornholms Kristne Radio (BKN), der sender alle ugens dage fra Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Mission.
Det kristne budskab formidles ved transmissioner fra møder og gudstjenester, samt gennem bibelundervisning i forskellige former. Der er for eksempel det daglige program ”Vejen gennem Bibelen”, samt programmer med etiske emner.
Musik har altid været en stor del af menneskets hverdag, så derfor sender BKN også kristne sange og musik. Det sker ifølge stationens hjemmeside blandt andet i temaprogrammer og programmer med lytteres sangønsker.
Udsendelserne i Bornholms Kristne Radio produceres af de to medlemsradioer, ELM Radio og LUMI-radio, der har baggrund i henholdsvis Evangelisk Luthersk Mission og Luthersk Mission. Begge bevægelser hører ind under Folkekirken.
Møde- og gudstjenestetransmissioner på søndage produceres på skift mellem de to medlemsradioer, samt yderligere to kirkelige bevægelser. Indre Mission er også en del af Folkekirken, og Nexø Frikirke er en selvstændig frikirke.
Nyheder
- 01 jul 2023Nyt lovforslag vil styrke lokale og regionale medier
- 29 apr 2023Årsberetning d.29. April 2023
- 30 maj 2022Den Nye Medieaftale – Den demokratiske samtale skal styrkes
- 21 feb 2022Et nyt udspil fra kulturministeren vedr. Medierne
- 06 jan 2022Medienævnet uddeler redaktionel produktionsstøtte for 2022